Kolding Nyheder

Her er 60 veje og cykelstier, der får ny asfalt

Elo Christoffersen
Skrevet af Elo Christoffersen
Asfaltarbejderne kommer til at lægge ny belægning på godt 60 vejstrækninger og to cykelstier i 2024. Pressefoto.

Det er blevet besluttet, hvilke kommunale veje og cykelstier der vil blive renoveret med ny asfalt i år. I alt vil over 60 vejstrækninger og to cykelstier få ny belægning.

Byrådet har afsat 27 millioner kroner til ny asfalt i år. Det vil kunne dække omkring 45 kilometer vej og halvanden kilometer cykelsti.

Vejene, der er udpeget til renovering, strækker sig over hele kommunen.

-Vi skal blandt andet lægge ny asfalt på veje i Tved-området, som har været under kloakseparering sidste år. Nu er tiden kommet til at lave det endelige slidlag, så vi får en holdbar og jævn belægning, fortæller Michael Erbs fra Trafik, Vej og Park i en pressemeddelelse.

Nogle borgere i Lunderskov og Vamdrup vil måske undre sig over manglende renoveringer. Men det skyldes omfattende gravearbejde i centerbyerne, der skal afsluttes før ny asfalt kan lægges.

På cykelstifronten vil der blandt andet blive lagt ny asfalt på en del af Vejlevej, som har været ønsket af mange cyklister, især ned ad bakken.

Renoveringer starter i foråret

Arbejdet med asfaltrenoveringerne vil finde sted fra foråret og strække sig hen over sommeren og efteråret. Kommunen og entreprenørerne vil informere naboer og trafikanter om arbejdet og sikre skiltning på stedet.

Ved prioriteringen af veje og cykelstier til ny asfalt tages der omhyggeligt hensyn til forskellige faktorer som trafikmængde, vejtilstand og økonomi. Et grundigt it-system bruges til at udvælge, hvilke veje der skal vedligeholdes, så pengene kan bruges mest effektivt til gavn for flest mulige bilister i kommunen.

Læs her nedenunder, hvilke veje og cykelstier, der får ny asfalt…

Powered By EmbedPress

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Del denne artikel