Kolding Nyheder

Der er lagt op til en sand gyser i Eurovision

Elo Christoffersen
Skrevet af Elo Christoffersen
Saba ligger lige på vippen til at gå videre. Foto: Sarah Louise Bennett/EBU.

Torsdag aften skal Saba forsøge, at sikre Danmark en plads i finalen ved Eurovision Song Contest.

I aften skal den danske deltager Saba dyste i den anden semifinale ved Eurovision Song Contest i Sverige. Hun skal forsøge at sikre sig en plads i den store finale på lørdag.

Ifølge Danske Spils odds er det en tæt kamp, og Saba ligger lige på vippen til at gå videre.

-Ti deltagere går videre fra semifinalen, og lige nu vurderes Saba som nummer 11 blandt alle kunstnerne. Men der skal kun rykkes få stemmer for, at Saba pludselig bliver en del af de udvalgte, siger Peter Emmike Rasmussen, oddssætter og Eurovision-ekspert hos Danske Spil, i en pressemeddelelse.

Chancerne er større i år

Chancerne for at Danmark går videre til finalen er større end sidste år, men de danske farver må vænne sig til at være underdogs. De seneste fire år har danske kunstnere nemlig ikke været favoritter til at gå i finalen.

Peter Emmike Rasmussen vurderer, at den danske sang er god nok til at gå videre. Dog er der tvivl om, hvor mange seerstemmer den kan få. Det er seerne i de europæiske stuer, der skal afgøre, hvem der går videre. I finalen vil stemmer fra en jury også tælle med.

Danske Spil håber på, at Saba kan overbevise seerne i aften og går videre. Hvis Saba vinder Eurovision 2024, vil Danske Spil udbetale over 2 millioner kroner i gevinster til deres kunder.

Du kan følge aftenens semifinale på DR1 klokken 21 og se, om Saba klarer skærene og går videre til finalen.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Del denne artikel