Uddannelse er nomineret til prestigefyldt pris

Elo Christoffersen
Skrevet af Elo Christoffersen
På Hansenberg er alsidighed, den nyeste viden og gode faciliteter omdrejningspunktet, når eleverne på uddannelsen til personvognsmekaniker skal sikres et fagligt stærkt fundament. Foto: Hansenberg.

Det er et kvalitetsstempel, at uddannelsen til personvognsmekaniker er blandt de nominerede i kategorien “Årets tekniske uddannelse” ved Auto Awards 2023, lyder det fra uddannelsesleder ved Hansenberg Lars Ravn Hansen.

Det kører for personvognsmekanikeruddannelsen på erhvervsskolen Hansenberg i Kolding. Uddannelsen er nemlig nomineret i kategorien “Årets tekniske uddannelse” ved Auto Awards 2023.

Auto Awards’ formål er at fremhæve og hædre aktører i den danske autobranche, som gør en signifikant forskel – og som sætter en høj standard til inspiration for hele branchen.

Og nomineringen betyder da også meget for Hansenberg, fortæller uddannelsesleder Lars Ravn Hansen:

-Den er et kvalitetsstempel og en indikation på, at vi har nogle af landets bedste undervisere, der formår at være innovative og nytænkende i forhold til at skabe den bedste uddannelse for personvognsmekanikere. Vores undervisere er vores største aktiv, fortæller hun og tilføjer:

-Vi giver eleverne et fagligt stærkt fundament, hvor alsidighed, den nyeste viden og gode faciliteter er omdrejningspunktet”.

Lars Ravn Hansen fremhæver også samspillet med lærepladserne:

-I vores samarbejde med virksomhederne er kvalitet, ordentlighed og god kommunikation helt centrale elementer, hvilket også tydeligt ses i vores virksomhedstilfredshedsundersøgelser.

Auto Awards’ hjemmeside kan man frem til den 19. november klokken 12 stemme på de nominerede i en række kategorier.

Auto Awards 2023 finder sted tirsdag den 21. november i Cirkusbygningen i København, hvor Anders Breinholt er årets konferencier.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Tagget
Del denne artikel