Her er de nominerede til Kolding Kommunes kulturpriser

Elo Christoffersen
Skrevet af Elo Christoffersen
Vinderne af Kolding Kommunes kulturpriser 2023. Foto: Thomas Peberman Sørensen (Arkivfoto)

Kolding Kommune løfter nu sløret for, hvem der er nomineret til årets fire kulturpriser.

De nominerede er udpeget af Kulturudvalget i Kolding Kommune på baggrund af de mange forslag, som borgere og kulturaktører har sendt ind.

De nominerede er:

Årets Kulturelle Aftryk

  • Huset Fundament
  • Skate6000
  • Art Pico

Årets Kulturelle Highfive

  • Navid Shaterabadi
  • Talefest på Skamlingsbanken
  • KOLD festival

Årets Ildsjæl

  • Bo Hovgaard, Vamdrup Kino
  • Kim Batiste, Skate6000
  • Philip Valeur Holm-Hansen, Blue Bridge Festival

KulturKolding-prisen

  • Nicolai Biograf
  • Streetfood Kolding
  • Sangkraft Kolding

Kom med til Kulturevent 2024

Hvem, der løber med de fire priser, bliver afsløret til Kulturevent 2024, som finder sted tirsdag den 16. april på Godset i Kolding. Kulturevent er årets kulturfest og Kulturudvalgets tak til og fejring af kulturlivet i Kolding Kommune.

Den festlige aften starter med en kulturmesse, hvor du kan møde et stort udvalg af Koldings kulturaktører. Efterfølgende er der awardshow med små kulturelle ”smagsprøver” og uddeling af de fire priser.

Hent gratis billetter på kolding.dk/kulturevent.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Tagget
Del denne artikel