En køretime på motorcykel gik galt i Kolding.
En 20-årig kvinde fra Haderslev var ude at køre på motorcykel under en køretime tirsdag eftermiddag, da hun kom ud for en uheldig situation.
Uheldet skete på Dyrehavevej, hvor hun forsøgte at lave et højresving mellem Overmarksvej og Dyrehavevej, skriver jv.dk.
Den unge kvinde mistede pludseligt kontrollen over motorcyklen og endte i en lokal beboers hæk. Kørelæreren, der fulgte efter i en bil, var tæt bag hende under episoden.
Lægebil og ambulance blev tilkaldt til stedet for at undersøge kvinden, men heldigvis kom hun ikke noget til.