Kolding midtby for fremtiden

Elo Christoffersen
Skrevet af Elo Christoffersen
Merete Due Paarup (R). Foto: Bo Nielsen.

Læserbrev af Merete Due Paarup (R), byrådsmedlem, Uhrevej 11, 6064 Jordrup.

Byudvikling kræver en målrettet og mangfoldig indsats. Kolding kalder på et vi for alvor gør noget ved det – og bliver prioriteret med kroner, kræfter og en koordineret indsats.

Jeg har været i Herning, Middelfart og andre byer for at høre hvad de har gjort for at vende udviklingen. Dette her har virket for dem:

  1. FÆLLES FRONT: Man har ganske enkelt besluttet at “gøre noget ved det”. Sat de vigtigste aktører sammen og sat en målrettet, koordineret og prioriteret indsats igang. OG så har man stået sammen og fokuseret på byen — ikke særinteresser og egen vinding. Kroner, kræfter og koordineret!
  2. INDSATSSTYRKE: Der er indsat en indsatsstyrke, der har én mission, har ansvaret, er playmakere for at få alle med og ressourcer til at gøre noget ved det. Tiltrække nye butikker, gå i dialog med ejendomsejerne, udvikle/koordinere udvikling af kvarterer, butikker, events, storytelling – med nytænkende, vidtgående metoder. Tag action, fjern bøvl – licence to do!
  3. MANGE INDSATSER: Der er en ingen kvikfix. De byer, der har fået succes med at vende udviklingen har gjort en lang, bredspektret og kontinuerlig indsats. De har arbejdet med kompetenceudvikling, byomdannelse, event-udvikling, netværk og fællesskaber samt kommunikation. Mangfoldig og målrettet og med fokus på dem der kan, vil og gør…
  4. KORT SIGT / LANG SIGT: Der skal både hurtige indsatser og handlinger, så der bliver “sat igang” noget og der skabes synlige resultater. Det kan være events, Make-over af områder… samtidig med der bliver taget fat i de mere langsigtede planer fx hvor skal vi have boliger/butikker i fremtiden, så der kan laves en mere langsigtet plan for midtbyen.
  5. SAMMEN FOR BYEN: Det er vores ALLE sammens by. Og der skal også rigtig mange aktører til at stå sammen for at vende udviklingen. I andre byer har man skaffet økonomi også via investeringer fra erhvervslivet, sponsorer der vil midtbyen, medfinansiering fra butikkerne, at vi handler lokalt fx også firmagaver, andre modeller for medlemskab fx at ejendomsejerne også betaler. Det koster – og det skal vi alle bidrage til.

Rigtig mange midtbyer i hele Danmark er udfordret. Nogle har vendt udviklingen – det kan vi også i Kolding. Lad os komme igang.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Tagget
Del denne artikel