Kolding Nyheder

Nomineret til “Årets e-sportsforening”

Elo Christoffersen
Skrevet af Elo Christoffersen
Danish Game Awards er en del af Gamebox Festival, der tiltrækker tusindvis af gamere fra hele landet. Alene festivalens LAN tæller flere end 2.100 gamere. Foto: MCH/Theis Poulsen.

Danish Game Awards vil uddele en række prestigefyldte priser under showet, der finder sted i morgen lørdag, som en del af Danmarks største gamingevent, Gamebox Festival, i MCH Messecenter Herning. Kolding Esport er blevet nomineret i kategorien Årets e-sportsforening.

Kolding Esport har chancen for at vinde den eftertragtede titel som Årets e-sportsforening ved Danish Game Awards. Foreningen er blevet nomineret side om side med Sørby Esport, Hjørring Esport, Faaborg Esport og Esport Taasinge.

Danish Game Awards hylder Danmarks dynamiske og innovative videospilindustri. Værten for awardshowet vil være den kendte skuespiller Pilou Asbæk, der selv er en stor gamingentusiast. Danish Game Awards arrangeres i samarbejde med Pixel.tv.

Gamebox Festival, der byder på verdensstjerner, kendte streamere og influencere, samt DR Ultra Gaming og Esportligaens mesterskaber, er i år større end nogensinde med ni haller, et udvidet LAN og et udbygget aktivitetsprogram.

Gamebox Festival vil finder sted fra den 19. til 21. april i MCH Messecenter Herning.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Tagget
Del denne artikel