Politiet undersøgte motorvej for eventuel stenkast fra bro

Elo Christoffersen
Skrevet af Elo Christoffersen
Foto: Elo Christoffersen (Arkivfoto)

Fredag eftermiddag blev motorvejen mellem Bramdrupdam og Kolding Ø spærret efter en bil blev ramt af en genstand, da den kørte under motorvejsbroen ved Bramdrupdam mod øst. En anden bilist blev også ramt.

Motorvejen blev spærret klokken 16.04, oplyser vagtchef hos Sydøstjyllands Politi, Jeppe Tranum, til Kolding Nyheder.

Politiets hunde blev sat ind i en søgning af området på motorvejen ved Bramdrupdam. Først blev de østgående spor spærret, og senere blev de vestgående spor også afspærret. Imens var en efterforskning af motorvejen i gang. Motorvejen blev genåbnet klokken 18.53.

Der blev ikke fundet noget kriminelt.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Tagget
Del denne artikel