Christian Lund udtræder som formand for Spiras efter 11 år i positionen.
Christian Lund, der er 1. næstformand i Spiras, ønsker at give plads til nye kræfter i bestyrelsen og vil fortsætte sit arbejde som menigt bestyrelsesmedlem.
Christian Lund har været formand i Sønderjysk Landboforening og har været en forkæmper for en fusion af landboforeninger til det nuværende Spiras.
Bestyrelsesformanden i Spiras, Henrik Jessen, takker Lund for hans indsats:
-Christian har lagt mange kræfter i det arbejde, der har været i Spiras omkring fusionen, og inden da mange års dedikeret arbejde som formand i SLF. Det skal han have stor ros og tak for. Jeg har stor respekt for hans beslutning om at lade nye kræfter komme til – og er samtidig glad for, at han fortsat arbejder videre for Spiras og L&F Kvæg til gavn for de danske landmænd, siger Henrik Jessen i en pressemeddelelse.