Stor shoppedag i Kolding: Forældre øremærker børnepengene

Elo Christoffersen
Skrevet af Elo Christoffersen
Hos Børneloppen oplever man, at forældre i stigende grad øremærker børnepengene til specifikke ting til børnene. Foto: Børneloppen

Når børnepengene tikker ind, fordobles salget hos Børneloppen i Kolding. Forældre prioriterer nu i stigende grad at øremærke børnepengene til specifikke køb til deres børn.

Den 19. april bliver en travl dag hos Børneloppen i Kolding, da det er dagen hvor børnepengene (børne- og ungeydelse, red.) udbetales. Salget stiger markant, næsten dobbelt så meget som på en almindelig lønningsdag.

-Når børnepengene kommer ind på kontoen, har vi ekstra travlt i butikken. Forældre prioriterer at investere i deres børn, og det ses tydeligt i vores salgstal, fortæller Nora Dammann, indehaver af Børneloppen i Kolding, i en pressemeddelelse.

Børnepengene udbetales fire gange årligt omkring den 20. i januar, april, juli og oktober. Udover den øgede handel har Børneloppen oplevet en stigning på 39% på børnepengedagene i 2023 sammenlignet med 2022.

For at imødekomme den store shoppetrang, har Børneloppen valgt at forlænge åbningstiderne og tilbyde lidt ekstra til de shoppende forældre.

-På børnepengedagene udvider vi vores åbningstider til klokken 20.30 og skaber en hyggelig atmosfære med snacks og aktiviteter. Det er blevet til en tradition og et arrangement, som vores kunder ser frem til, siger Nora Dammann.

Fredag den 19. april afholder Børneloppen i Kolding Late Night Shopping med forlænget åbningstid til klokken 20.30.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Tagget
Del denne artikel