Nu er det tid til Landsbydysten 2024

Elo Christoffersen
Skrevet af Elo Christoffersen
Der er nu fjerde gang, Landsbydysten bliver afholdt. Pressefoto.

Det er nu tiden til at sætte holdene i Kolding Kommunes Landsbydysten 2024, som afvikles i uge 15 og 16.

Dysten handler ikke om at komme først, men om at gå eller løbe flest kilometer sammen med familie og venner i ens nabolag.

Det er fjerde gang, at Landsbydysten afholdes, og den har udviklet sig til en tradition, der samler venner, kollegaer, foreninger og familier.

Alle kan være med. Konkurrencemomentet i Landsbydysten motiverer mange til at gå ekstra kilometer eller to. Kolding Kommune er inddelt i 32 lokalområder, der alle deltager i dysten.

De tilbagelagte kilometer meldes dagligt ind på Landsbydystens Facebook-side, og vinderholdet vil blive offentliggjort efter afslutningen af dysten den 21. april.

For at deltage i Landsbydysten skal man melde sig ind i gruppen “Landsbydysten” på Facebook.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Del denne artikel