Må jeg være skuffet eller skal jeg være sur

Elo Christoffersen
Skrevet af Elo Christoffersen
Jørn Dohrmann. Pressefoto.

Læserbrev af Jørn Dohrmann, forhenværende folketingspolitiker, Drenderupvej 30, 6580 Vamdrup.

Det er et problem, at Kolding ikke kan trække nye borger til vores kommune.

Igen og igen må vi se og føle at vores naboer, bare gør tingene lidt bedre og det er et problem for Kolding Kommune.

Vores veje ligner nok noget vi har set fra krigszonen i Ukraine, og butikkerne lukker på stribe i midtbyen. Det medfører, at færre folk vil besøge byen og dens oplevelser.

Jeg mener at politikerne må forstå, at det er nu der skal ske noget. Hvorfor har I ikke for længe siden fjernet de parkeringsafgifter i midtbyen, så vi ikke straffer folk, der vil handle i midtbyen. Det ville også skabe mere lige vilkår mellem storcentret og bymidten. Det føles som om, at politikerne kun tænker på at få en syltekrukke og ikke tør at tage ansvar.

Vores befolkningstilvækst i kommunen er ikke stor, vores nabokommuner er også bedre her. Dermed går vi glip af vækst og arbejdspladser og der er ikke de store visioner fra politikerne om, hvordan vi får Kolding op i gear.

Lige som man er overrasket over at Kolding bliver oversvømmet af vand gang på gang, og trafikken bryder sammen, ja lige så overrasket er byrådet over, at der er noget der hedder service.

Jeg må sige, at tilliden til det system som kommunen har bygget op, kan ligge på et meget lille sted. Hvor er servicen henne?

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Tagget
Del denne artikel